Ejere og bestyrelser ønsker utvivlsomt en professionel administrator til at forestå
administrationen af ejendommen. Vel at mærke en administration med en høj grad af
kvalitet og sikkerhed for ejendommens midler og samtidig til en attraktiv pris. En
sikker administration giver tryghed i hverdagen, og ingen ubehagelige overraskelser
ved handel med den enkelte bolig. Orden i foreningen giver også en køber af en
andelsbolig tryghed og sikkerhed og er med til at fremme beslutningen.
Den professionelle administrator, der primært beskæftiger sig med administration af
ejendomme, kan spare ejendommens ejere for penge ved hjælp af sin erfaring og sit
overblik. En løbende gennemgang af ejendommens driftsudgifter, udveksling af idéer
til ejendommens udvikling samt udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner hører til
blandt de væsentlige krav, man bør stille til sin ejendomsadministrator.
Borch Ejendomsadministration lægger i høj grad vægt på kvalitet, men er også
konkurrencedygtige på prisen.